Livsguide.

 

Har du brug for en ny mulighed i dit liv, brug for at slippe gamle mønstre, står du et sted i dit liv hvor du er i vildrede, eller mangler du lige det skub der skal til for at du kommer det rigtige sted hen, så vil du have stor gavn af, at indlede et livs-guide forløb hos mig.
Det kan være du er i vildrede arbejdsmæssigt, kærlighedsmæssigt, sundhedsmæssigt eller måske er du i vildrede på alle planer i dit liv.
Jeg bruger elementer fra mine forskellige uddannelser til at guide dig det rigtige sted hen.
Vælger du at påbegynde et forløb hos mig, bliver det et individuelt forløb hvor vi snakker sammen om, hvad der er bedst for dig, om det er både fysisk og psykisk eller der ”kun” skal sættes ind på et bestemt område.
Somme tider kan det være svært at adskille, da krop og psyke jo som bekendt hænger sammen og påvirker hinanden gensidigt.
Et forløb kan indeholde alt fra håndlæsning, kostvejledning, healing, zoneterapi, samtale/terapi, iris-analyse, meditation, tankens kraft, mange forskellige øvelser osv. eller blot nogle få enkelte elementer.

Du får ny livslyst, livsglæde, ny energi og du bliver renset på krop og sjæl.
Endelig men ikke mindst, kan du se dig selv i fremtiden, se hvor du er på vej hen, du får nye mål og ser nye muligheder.
Kort sagt, her har du muligheden for virkelig at komme videre med dit liv på en god og hensigtsmæssig måde, og at finde ind til ressourcer som du måske havde glemt eller slet ikke anede du havde, og samtidig gøre dem brugbare.